|
Onsdag den 1. september 2010 kl. 20.13
Åh, hvilken dag. Atter en dag hvor jeg mærkede hvordan det var at være pædagog og hvorfor jeg ikke skal være det. Det første er, at jeg ikke kan høre hvad børnene siger og det andet er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal snakke med dem.
Lad mig sige, min formiddag var dejlig. Jeg lå tre timer i sofaen og bare læste i Mockingjay, til jeg nåede tredje del, så måtte jeg stoppe og smutte på arbejde.
Da jeg mødte fik jeg lidt at vide om turen, og ellers hjalp jeg lidt med at gøre klar. For det meste stod jeg lidt forvirret og fik atter ’er du ny?’ op i hovedet. Da vi skulle af sted, fik jeg to drenge, tvillinger for at være præcis, ved navn Jeppe og Hans-Peter i hver hånd og så gik det af sted. Først var de lige så generte som mig, men snart snakkede de løs og jeg svarede. Da jeg gik i en drengeflok, var der drenge både foran og bag mig, som snakkede til mig. En masse gange kom ’Er vi der ikke snart?’ op, og så måtte jeg svare ’meget snart,’ selvom vi var to kilometer væk derfra. Til sidst og endelig, kom vi til den spejderhytte vi var inviteret over til. Børnene kunne lave snobrød, popcorn og pandekager, lege med nogle tov og ellers var der en vandrutsjebane, som alle gled ned af. Det så sjovt ud, men jeg skulle ikke have noget med det at gøre. Så jeg kiggede på, gik lidt rundt og snakkede med de børn der gik hen til mig. Jeg kan ikke engang huske alles ansigter, så jeg kunne nemt snakke med børn fra den anden SFO der var til stede. Heldigvis er det nemmere for 50 børn at huske et ansigt, end for én person at huske 50 ansigter og navne. Jeg kan da efterhånden nogen navne og ansigter, for nu. Næste gang er det sikkert igen: ’Hvad hedder du?’
Da vi skulle hjem, var der færre børn der skulle med, for mange var blevet hentet, deriblandt tvillingerne. Til gengæld kylede en lille pige ved navn Maja, sig om mig indtil vi kom hen på skolen. Da vi gik hen til busstoppestedet, da vi ventede, i bussen (hvor jeg desuden måtte fortælle hende at vi skulle af ved busstationen og så endelig løb hun væk, da hun så sin mor). Sød pige, men lidt for besiddende. Da jeg kom tilbage fik jeg fri, og så tog jeg direkte over på biblioteket. Det lukkede om tyve minutter og det var nemmere at gå et par hundrede meter derhen, end i den modsatte retning for at gå hjem og cykle derhen. Jeg fik så hentet to bøger, som jeg dog ikke skal læse nu.
Da jeg kom hjem snakkede jeg hurtigt med mine forældre, spiste lidt og hoppede i bad, for at få lugten af røg og sved af mig. Det var virkelig forfriskende. Resten af aftenen har jeg brugt på at læse Mockingjay færdig. Nu vil jeg læse videre i en anden bog og så sove. I morgen skal jeg have historie. Fuck! Jeg skal huske at læse lektier!
|