Gwalior.dk har ingen aldersgrænse når det kommer til historier og noveller. Selv hvis de blev sat op, ville ingen overholde dem, så derfor findes de ikke. Der skal dog advares om, at nogle historier og noveller kan indeholde voldelige, blodige og seksuelle emner.

Alle historierne, digtene og novellerne på Gwalior.dk, er alt sammen copyright til Altair, 2005-2010. Alle rettigheder tilhører hende!
Egne billeder er mærkede og lånte billeder er der givet credits til.
Vil du låne noget, som er under Altairs copyright, så lav en forspørgsel via mail eller gæstebog.

Torsdag den 2. september 2010 kl. 22.41

Historie, historie, historie. Så har jeg atter haft det. Vi havde om europæernes møde med fremmede kulturer. Næste gang skal vi lære om, hvordan de udryddede inkaerne. Vi er sgu et farligt folkefærd. Det går godt for mig. Jeg kan lide at vide ting, række hænderne op og blive taget. Det er ikke tit jeg oplever det, når man er så forfærdelig genert, men et eller andet får mig til at gøre det. Det er sikkert min gode lærer og så at historie bliver gjort sjovt. Det gjorde min gamle lærer ikke. Han grinede for sig selv og tog alt andet seriøst. Ham den gamle med gangstativ, Gunnar, kom igen og snakkede atter lavt, plus han glemte hvad han skulle sige. Hvad laver han i skolen? Der var ikke kommet nogen nye denne gang (utroligt!) og en del var fraværende/stoppet. Det hold forandrer sig fra gang til gang, men der er stadig en del som holder fast i det. Vi havde, som tidligere nævnt, om kulturmøder og det var spændende nok. Der var to gruppeopgaver og som altid, bryder jeg mig ikke om det. Ham jeg først var sammen med, var Finn, en høj dreng med et lille rundt hoved, der begyndte sidste gang og endnu ikke har bøger, så jeg lavede det hele. Anden gang var med tre piger: Susanne, Mona og Line. De lavede det meste, og holdte mig lidt udenfor, og da Line så blev taget, fyrede hun al mulig pis af om at vi ikke havde lavet det sådan, selvom vi faktisk havde. Senere hen svarer hun så på et af de spørgsmål hun havde ’lavet forkert.’ Tsk.
Da vi fik fri, humpede jeg to kilometer hen til busstoppestedet. Hvorfor humpe? Fordi dumme jeg, ikke tænkte sig om, da jeg tog mine nye støvler på. Det gik fint derud, selvom de i starten strammede (det forsvandt dog) og knirkede. På skolen begyndte de så at gnave i min venstre hæl. Det blev værre da jeg gik, og da jeg kom hjem, kunne jeg endelig fjerne støvler og se til skaden. Kig dig selv i spejlet og se hvor bredt og højt dit øje er. Så stort var vablen. Den var allerede bristet og huden krympede sig sammen. Det gjorde ondt at vaske den, så jeg kunne få vabelplaster på. Godt der er fire dage til jeg skal noget igen. Har jo allerede weekend. Min dejlig lange weekend på fire dage. Yeah. Men jeg keder mig endnu ikke til døde!

Onsdag den 1. september 2010 kl. 20.13

Åh, hvilken dag. Atter en dag hvor jeg mærkede hvordan det var at være pædagog og hvorfor jeg ikke skal være det. Det første er, at jeg ikke kan høre hvad børnene siger og det andet er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal snakke med dem.
Lad mig sige, min formiddag var dejlig. Jeg lå tre timer i sofaen og bare læste i Mockingjay, til jeg nåede tredje del, så måtte jeg stoppe og smutte på arbejde.
Da jeg mødte fik jeg lidt at vide om turen, og ellers hjalp jeg lidt med at gøre klar. For det meste stod jeg lidt forvirret og fik atter ’er du ny?’ op i hovedet. Da vi skulle af sted, fik jeg to drenge, tvillinger for at være præcis, ved navn Jeppe og Hans-Peter i hver hånd og så gik det af sted. Først var de lige så generte som mig, men snart snakkede de løs og jeg svarede. Da jeg gik i en drengeflok, var der drenge både foran og bag mig, som snakkede til mig. En masse gange kom ’Er vi der ikke snart?’ op, og så måtte jeg svare ’meget snart,’ selvom vi var to kilometer væk derfra. Til sidst og endelig, kom vi til den spejderhytte vi var inviteret over til. Børnene kunne lave snobrød, popcorn og pandekager, lege med nogle tov og ellers var der en vandrutsjebane, som alle gled ned af. Det så sjovt ud, men jeg skulle ikke have noget med det at gøre. Så jeg kiggede på, gik lidt rundt og snakkede med de børn der gik hen til mig. Jeg kan ikke engang huske alles ansigter, så jeg kunne nemt snakke med børn fra den anden SFO der var til stede. Heldigvis er det nemmere for 50 børn at huske et ansigt, end for én person at huske 50 ansigter og navne. Jeg kan da efterhånden nogen navne og ansigter, for nu. Næste gang er det sikkert igen: ’Hvad hedder du?’
Da vi skulle hjem, var der færre børn der skulle med, for mange var blevet hentet, deriblandt tvillingerne. Til gengæld kylede en lille pige ved navn Maja, sig om mig indtil vi kom hen på skolen. Da vi gik hen til busstoppestedet, da vi ventede, i bussen (hvor jeg desuden måtte fortælle hende at vi skulle af ved busstationen og så endelig løb hun væk, da hun så sin mor). Sød pige, men lidt for besiddende. Da jeg kom tilbage fik jeg fri, og så tog jeg direkte over på biblioteket. Det lukkede om tyve minutter og det var nemmere at gå et par hundrede meter derhen, end i den modsatte retning for at gå hjem og cykle derhen. Jeg fik så hentet to bøger, som jeg dog ikke skal læse nu.
Da jeg kom hjem snakkede jeg hurtigt med mine forældre, spiste lidt og hoppede i bad, for at få lugten af røg og sved af mig. Det var virkelig forfriskende. Resten af aftenen har jeg brugt på at læse Mockingjay færdig. Nu vil jeg læse videre i en anden bog og så sove. I morgen skal jeg have historie. Fuck! Jeg skal huske at læse lektier!